top of page
poulknudsgaard

Innovation, mangfoldighed & ledelse

Hvor mange tænker umiddelbart møbler når de ser overskriften?

Det har jeg faktisk heller ikke gjort tidligere, men et besøg hos Elize og Johnny fra Shielding Spaces har ændret min tankegang. Mødet blev holdt i de fede møbler som er med på videoen herunder.


Der sker noget, når man - meget uvant i en business sammenhæng - slæger sig i sofaen eller sidder i de yderst behagelige stole.

Jeg tror meget på at kreativiteten i et innovationsprojekt slippes mere løs, når rammerne er bløde og farverige, end når det skal ske i et “standard” mødelokale.

For år tilbage havde vi i propellerdelen af MAN i Frederikshavn et projekt gående på at indrette et innovationsrum. Desværre røg vi ind i en periode med investmentstop fra Tyskland, men hvor kunne det have været spændende, at have indrettet lokalet med møbler som disse.


Jeg har holdt møder i en kreativ indretning før, men det har været i for billige møbler, hvor siddekomforten bestemt ikke var god, og så synes jeg indretningen virken kontra-produktivt, for jeg tænkte mest på få mødet overstået.

I de lækre møbler fra Bretz er komforten i top. Bretz møblerne er tysk håndarbejde fra en fabrik, der har produceret møbler helt tilbage fra 1895. Jeg har arbejdet så meget med tyske virksomheder i min karriere, at jeg er helt sikker på at kvaliteten og holdbarheden bare er helt i top.


Møbelstofferne med en ujævn overflade - fagtermer er en mere “taktil overflade” (har jeg lært) - minder mig om det “bæk og bølge” sengetøj vi har herhjemme. Jeg nyder at sove med det betræk, for det virker afslappende, næste som at få et kram. Tanken bag brugen af sådanne møbelstoffer er netop, at man slapper mere af, føler sig mere tryg og dermed får modet til at bliver mere kreativ/innovativ.


Hvilken leder af en inovationsproces ønsker ikke sådanne medarbejdere?


I den mangfoldige verden vi lever i, hvor der er kamp om medarbejderne, tror jeg meget på, at der også er et stort indhold af employeer branding i det, hvis man som virksomhed tør vove sig ud i at indrette mødelokaler og arbejdspladser mere kreativ.

Forestil jer et møde bord med komfortable stole i hver sin farvekombination - en fantastisk icebreaker i forhold til at få snakken i gang.


Foto fra Bretz's hjemmeside


Nogle vil elske det.

Andet det modsatte, men alle kommer til at have en mening og så er snakken i gang.

På den måde virker indretning også som en katalysator for mere dialog og for interpersonelle relationer.

Fra en af Shielding Spaces kunder ved jeg, at det mødelokale de har indrettet med denne type møbler, bookes næsten 50% hyppigere end de øvrige traditionelt indrettede lokaler, samt at mødedeltagerne, bruge lidt mere tid på at snakke med hinanden - dette er i en meget fundamentalistisk Lean tilgang uproduktivt.

Jeg tror dog på, at gode personlige relationer på arbejdspladsen skaber mere produktivitet og vilje til at hjælpe hinanden.

Kreativiteten er der ingen måling på, men min påstand er at den givet også er højere i sådan indrettede rum.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på indretning af #receptioner og de signaler det sender.

Se fx denne grønne stol, for mig signalerer den at jeg er velkommen og jeg får en enorm lyst til at røre ved den, prøve at sidde i den og i det hele taget få mig til at slappe af.


Eget foto


Summa summarum er jeg meget enig med Elize og Johnny, når de påstår, at der er meget ledelse i at indrette virksomheden med mere kreativt og med høj fokus på sidde komfort. “Who dares Win” som de britiske SAS styrker siger.


💥Jeg synes temaet er mega spændende, men hvad tænker I ? - er jeg “Far Out” - eller er der noget i min tankegang?

💥Er der nogen her i Nordjylland, der ville overveje at investere i sådanne kvalitetsmøbler, ud fra en tro på at “det kan betale sig” i form af øget kreativitet og tiltrækning af medarbejdere?

💥Jeg kommer meget gerne forbi til en kop kaffe for at drøfte dette, og da jeg har fået et katalog med hjem, kan snakken også blive ret konkret?

/Poul

3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page