Der har på det seneste været mange historier i diverse medier om den lokale kommunes service til virksomhederne – det bliver der også hvert år når DI’s erhvervsservice-måling udkommer. I min korte tid i en stor kommune hørte jeg, at vi ikke burde sammenligne os med de mindre kommuner, men i stedet glædes over, at ligge i den bedre ende blandt store kommuner. Men hvis målet er at tænke service frem for politik, burde en stor kommune så ikke udnytte sine ofte større økonomiske muskler til at levere en state-of-the-art service?
Når en kommune som Ikast-Brande år efter år kåres som landets mest erhvervsvenlige kommune, så burde der være noget at lære for andre kommuner – uanset størrelse. Det er jo tankevækkende at man på kommunens erhvervs side kan finde flg overskrift Myndighed med et service-gen
Og i brødteksten står der: “Både politikere og embedsmænd i Ikast-Brande Kommune har ét overordnet mål: At skabe muligheder frem for at hænge fast i begrænsninger.”
Kommunale forvaltninger og virksomheder er uløseligt forbundne. Virksomheder har brug for kommunerne til alt fra byggesager og miljøgodkendelser til erhvervsfremme, mens kommunerne er afhængige af et stærkt erhvervsliv, der skaber vækst og arbejdspladser. Alligevel hæmmes samarbejdet ofte af tunge processer, lange sagsbehandlingstider og en kulturforskel:
Virksomheder opererer med fokus på kunder og effektivitet, mens kommunerne styres af regler, processer og retssikkerhed.
Hvad nu, hvis vi i højere grad tænkte virksomheder som kommunale “kunder” og forvaltninger som serviceorganisationer?
I mine øjne er der i hvert fald tre nøgleudfordringer:
Fra procesfokus til kundeoplevelse: Hvordan kan kommunerne skabe en brugerrejse, der sikrer hurtigere og mere effektive løsninger – uden at gå på kompromis med retssikkerheden?
Fra silotænkning til tværgående løsninger: Hvordan kan kommunerne nedbryde siloerne og skabe en “one-stop-shop” for virksomheder, der gør systemet mere overskueligt og brugervenligt?
Fra regelfortolkning til løsningsorientering: Hvordan kan kommunerne skabe en kultur, hvor dialog og vejledning gør det lettere for virksomheder at navigere i lovgivningen – uden at være fanget af en rigid “sådan-er-reglerne”-tilgang?
Selvom kommunerne altid skal overholde reglerne, kan et skifte mod service og kundeoplevelse skabe langt bedre rammer for erhvervslivet – og i sidste ende for hele samfundet.
Fremtidens kommuner skal levere mere end sagsbehandling – de skal være en aktiv medspiller for erhvervslivet. Og det kræver, at de folkevalgte og kommunale ledelser også forstår og tager ansvar for denne udvikling.
Hvis Ikast-Brande kan, hvorfor skulle andre kommuner så ikke kunne?
Comments